8. februar 2012
Bredt trafikforlig sikrer godstransporten endnu bedre vilkår
Arkivfoto
”En landvinding for kollektiv trafik og et klap på skulderen til godstransporten”. Sådan betegner DTLs adm. direktør Erik Østergaard det netop indgåede trafikforlig, og fortsætter:
”Det meget brede forlig bestående af alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten lægger nu op til et ambitiøst projekt, der blandt andet skal sikre godstransport ad vej og bane endnu bedre vilkår”.
Hovedpunkterne i aftalen er at sikre en forbedring af den kollektive trafik ved blandt andet at elektrificere jernbanenettet i endnu højere grad og udvide banekapaciteten i det sønderjyske område samt føre skinnelinjer til planlagte regionale sygehusområder og beboelsesområder i Københavns Nordhavn.
Banegodstransport tilgodeses
Men der er også faldet noget af til godstransporten. Blandt andet hedder det i rapporten, at der skal ske ”styrkelse af banegodskapaciteten omkring Kastrup og dermed vilkårene for banegodstransport”, og at ”projektet skal sikre, at en kapacitetsudvidelse for banegodstrafikken i Øresundskorridoren er gennemført samtidigt med åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt.” Dette for at undgå fremtidige flaskehalse for udvikling af banegodstrafikken mellem Norden og kontinentet og fremtidssikre jernbanekapaciteten over Øresund på en omkostningseffektiv måde, som det hedder i rapporten.
Banedanmarks analyser viser, at en sporsluse, hvor godstog mod øst kan parkere, mens passagertog fra Kastrup kan køre forbi, vil øge kapaciteten og er samtidig den billigste løsning med det højeste samfundsøkonomiske afkast.
DB Schenker Scandinavias direktør Stig Kyster-Hansen er overvejende tilfreds med forliget – især den del, der drejer sig om den nord-sydgående godstrafik på Sjælland og over Øresund. ”Vi har længe efterlyst et fokus på dette område, selv om vi naturligvis også kan se en vis fordel i dobbeltspor i Sønderjylland. Men fremtiden for os ligger i forlængelse af den kommende Femern Bælt forbindelse,” udtaler banedirektøren, der dog også ser et par knaster:
Der sker nemlig bortfald af miljøstøtten til godstog som følge af indførsel af lastbilafgifter fra 2014, og der foretages en gradvis omlægning af baneafgiftssystemet til en afgift baseret på togenes vægt som følge af EU-regler. Omlægningen indfases gradvist til 2020 ”af hensyn til banegodserhvervet”, som det hedder. Banegodsdirektøren kalder omlægningerne ”hindrende for en større udvikling af banegodsdelen ved at tildele pisk i stedet for gulerod.”
Modulvogntog fortsat i fokus
Det glæder DTLs adm. direktør Erik Østergaard, at der udover at tilgodese gods ad jernbane i forliget også sker en anerkendelse af modulvogntogenes funktion. ”Vi anser fortsat ikke modulvogntog som en konkurrent til godstransport ad jernbane. Faktisk viser det sig, at det helt tunge gods sjældent transporteres ad vej, men flyttes over på banedelen. De fleste modulvogntog holder sig langt under vægtgrænsen på 60 tons, så tendensen er, at de mest bruges til volumengods, hvor de til og med udnytter kapaciteten lidt bedre end andre vogntog. De bruges især til ture på 200-300 km.”
Vejdirektoratet har netop fremlagt en omfattende evaluering af det igangværende danske forsøg med modulvogntog, som viser, at de hidtidige erfaringer er gode. Grundet gode entrepriser og optimering af nogle projekter, er der 21 mio. kr. i overskydende midler fra forsøgets anlægsbevilling. 8 mio. kr. af de overskydende midler skal gå til en omfartsvej ved Grenå med bedre adgang til Grenå Havn herunder for modulvogntog. 3 mio. kr. går til en tilretning af strækninger mellem Slagelse og Næstved samt mellem Rønnede og Næstved. Hele strækningen fra Slagelse til Rønnede vil efter planen kunne anvendes af modulvogntog i 2016.
De resterende 10 mio. kr. anvendes til yderligere tilslutninger til forsøgsvejnettet for modulvogntog. Interesserede kommuner indbydelse til at komme med forslag til udvidelser af forsøgsvejnettet på statsvejene.
Tilslutningsstrækninger på det kommunale vejnet tilkobles i henhold til reglerne for virksomhedsordningen: Udgifter til undersøgelser af ombygningsbehov, sikkerhedsrevision og tilretninger af vejnettet på kommunevejene afholdes af den pågældende kommune og/eller virksomhed. Staten kan i særlige tilfælde bidrage til finansieringen, såfremt dette sker som led i et projekt på en statsvej.
ITS får en beskeden del
Forligsparterne konstaterer i aftalen, at det såkaldte ”ITS-udviklingsforum” har fremlagt forslag til en ITS-strategi. Et arbejde, som både DTL og en række andre erhvervsorganisationer sammen med Vejdirektoratet har lagt en del kræfter i. Parterne er enige om, at man i efteråret 2012 vil udmønte midler fra puljen til projekter, der skal løse konkrete trafikale problemer. ”Vi har noteret os, at 60 mio. kr., der hidtil har været afsat til et ITS projekt, nu overføres til forbedringen af banekapaciteten i Sønderjylland”, siger Erik Østergaard. Han anerkender, at det er udtryk for politisk prioritering af midlerne men ærgrer sig dog alligevel over, at ITS er kommet til at fylde så lidt. ”Som tidligere medlem af Infrastrukturkommissionen var jeg én af rigtig mange, der anså ITS som en ”lavthængende” frugt til at nedbringe trængslen på vejnettet. Denne frugt har så ikke vist sig moden endnu, og må overvintre med denne politiske aftale.”