TIL FORSIDE  |  ENGLISH  |  KONTAKT  |  UDSKRIV
Dansk Transport og Logistik
LOG IND
6. februar 2012

DTL ansætter sin første Public Affairs Manager

Søren Lauridsen
Søren Lauridsen er fra 1. marts 2012 ansat som DTLs Public Affairs manager.

DTL ansætter pr. 1. marts den tidligere særlige rådgiver i Transportministeriet og pressechef i Venstre Søren Lauridsen som Public Affairs manager. Stillingen omfatter også det overordnede ansvar for DTLs kommunikation. Oprettelsen af denne stilling er en yderligere styrkelse af DTLs i forvejen omfattende mediemæssige og politiske kontaktflade.

Finanskrisen kradser fortsat og konkurrencen fra udenlandske chaufførers lavt betalte arbejde i Danmark koster dyrt for vognmænd, der er etableret og fungerer her i landet. Konsekvensen kan blive, at endnu flere vognmænd må dreje nøglen om eller flage ud til andre lande. De kommende år kræver derfor en ekstraordinær indsats for at opnå arbejds- og forretningsvilkår, som branchen kan leve af og dermed fastholde danske arbejdspladser. 

”DTL har som led i et større strategisk arbejde taget en række skridt for at professionalisere indsatsen på vegne af de danske virksomheder, som er rygraden i vores daglige virke. For nylig har vi indgået et tæt samarbejde med de øvrige landsdækkende landtransportorganisationer fra hele Norden med etableringen af Nordic Logistics Association for at opnå maksimal indflydelse i EU. Herhjemme har vi strømlinet og specialiseret DTLs organisation gennem ekspertansættelser og sammenlægninger. Senest med integrationen af DTLs regionale servicekontorer med henblik på at styrke DTLs medlemsservice. Næste skridt er en styrket mediemæssig og politisk indsats omkring nye regler og indgreb af betydning for branchen da disse på godt og ondt har afgørende indflydelse på hver eneste danske transportvirksomhed. Derfor ansætter vi nu Søren Lauridsen, der har ni års erfaring og netværk fra Christiansborg med i rygsækken”, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

"Få elsker lastbiler og godstog, men alle elsker varer på hylderne og få fjernet deres affald. Vi kan med andre ord ikke undvære transportbranchen - allermindst dansk økonomi, som i den grad har brug for at bevare og udbygge DTLs 2.500 transportvirksomheder med over 16.000 ansatte. Det er et budskab, som jeg glæder mig til at sprede og et arbejde, som jeg glæder jeg mig til at blive en del af", siger Søren Lauridsen.

For yderligere kommentarer:
- Adm. direktør Erik Østergaard 4015 1225
- Public Affairs Manager Søren Lauridsen 3063 7723

 

 

Grønningen 17 • Postboks 2250 • 1019 København K • Telefon 70 15 95 00 • Telefax 70 15 95 02
Copyright © 2009 • Dansk Transport og Logistik • CVR-nr. 21 25 16 07