Tilskudsordninger
Løntabsgodtgørelse
Vores kurser bliver afviklet i samarbejde med godkendte AMU udbydere, og er derfor financieret via offentlige midler.
Dette betyder samtidig, at der er mulighed for at søge løntabsgodtgørelse, hvis man er berretiget til dette.
Ansøgningsskemaer vil blive udleveret på selve kurset.
Kompetencefonde
Medarbejdere og virksomheder kan fra 1. januar 2009 søge om tilskud til kurser og uddannelser i de nye kompetencefonde.
Hvad kan der søges tilskud til?
På hjemmesiden kompetencefonde.dk kan medarbejderne og virksomhederne se, hvilke kurser og uddannelser kompetencefonden yder tilskud til. Det er først og fremmest AMU-kurser, merkonomkurser og gymnasiale enkeltfag samt kurser, der styrker medarbejdere med læse- eller regneproblemer. Kurserne skal være relevante for medarbejdernes arbejdsområde og fortsatte kompetenceudvikling og ligge indenfor den enkelte overenskomsts dækningsområde.
Medarbejderen kan søge om tilskud til deltagergebyr på kurser, til materialer, der skal bruges på kurset, til løn under kursus, til transport og til ophold forbundet med kurset.
Så snart det ønskede kursus er fundet, kan der søges om tilskud ved at gå ind på www.kompetencefonde.dk Her bedes der oplyst en række oplysninger, så det er en god idé på forhånd at have følgende informationer klar:
- arbejdsgivers CVR no.
- seneste lønseddel
- navnet på det kursus der skal anmodes om refusion for
- datoen for første og sidste kursusdag
- navnet på den overenskomst medarbejderen er dækket af
Sidst opdateret: 8. februar 2010 kl. 14:11